Datasikkerhedspolitik

Erklæring sidst opdateret: maj 2018

Velkommen til databeskyttelseserklæringen for virksomhederne Avis, Budget, Payless, Maggiore Rent og France Cars, som er inkluderet i Avis Budget Group, Inc. og med beliggenhed i den Europæiske Union (vi henviser til disse virksomheder som "ABG", "vi", "os" eller "vores" i denne databeskyttelseserklæring). En komplet liste over disse virksomheder ogkontaktoplysninger er vist herunder: Sedataansvarlige og kontaktoplysninger efter land.

Du bedes tage dig tid til at læse denne databeskyttelseserklæring, da det er vigtigt for dig at vide, hvordan vi indsamler og bruger dine personoplysninger. Med ”personoplysninger” mener vi alle oplysninger med relation til en fysisk person, der enten identificerer eller kan bruges til at identificere den pågældende person.

Karakteren af vores forretning og tjenesteydelser kan kræve, at du deler oplysninger med vores uafhængige licenstagere. Denne databeskyttelseserklæring gælder ikke for de afdelinger af Avis, Budget, Payless, Maggiore Rent og France Cars, der ejes og administreres af en uafhængig licenstager, som ikke ejes eller kontrolleres af ABG eller ét af ABG’s affilierede selskaber eller datterselskaber. Klik her for at lære mere om uafhængige kontorer. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende ethvert uafhængigt kontors brug af dine personoplysninger, bedes du kontakte os på DPO@abg.com.

ABG kan ændre dele af denne databeskyttelseserklæring fra tid til anden, så husk at gennemgå erklæringen med jævne mellemrum. Hvis vi foretager en væsentlig ændring, der påvirker dine rettigheder, eller i det omfang vi har tilladelse dertil, foretager væsentlige ændringer af, hvordan vi bruger dine personoplysninger, vil vi underrette dig via et tydeligt opslag på vores websteder, e-mail og/eller brev, inden ændringen træder i kraft.

Du bedes klikke på ethvert af følgende hyperlinks for at lære mere om, hvordan vi indsamler, bruger, deler og videregiver personoplysninger:

SÅDAN KOMMER DU I GANG
LEJE AF ET KØRETØJ
KØRETØJSDATA
BILLEDER OG VIDEO
ONLINE DATA
ONLINE REKLAMER
MARKEDSFØRING
ANALYSE
BØRN
VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER
DINE VALG
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
BIBEHOLDELSE AF OPLYSNINGER
INTERNATIONALE OVERFØRSLER
DINE RETTIGHEDER IFM. DATABESKYTTELSE
DATAANSVARLIGE OG KONTAKTOPLYSNINGER EFTER LAND
UAFHÆNGIGE KONTORER

SÅDAN KOMMER DU I GANG

ABG ønsker, at du føler dig tryg ved at give os adgang til dine personoplysninger. Brug denne databeskyttelseserklæring til at få indsigt i, hvad der sker med dine personoplysninger, når du interagerer med ABG, og hvilke valgmuligheder du har.

Denne databeskyttelseserklæring gælder ikke for vores licenstagere på uafhængige kontorer. Du bedes gennemgå databeskyttelseserklæringerne for vores uafhængige licenstagere for information om, hvordan de bruger depersonoplysninger, som du giver dem.

Denne databeskyttelseserklæring dækker personoplysninger, som ABG-virksomhederne indsamler, bruger og videregiver ifm. brug af vores tjenesteydelser enten online eller offline.

ABG er nødsaget til at indsamle personoplysninger om dig for at kunne udleje et køretøj eller tilbyde vores andre tjenesteydelser. Vi indsamler personoplysninger, når du giver dem til os, såsom pr. telefon, fax, brev, e-mail, ved skranken, ved udfyldelse af en ansøgnings- eller tilmeldingsformular, når du tilmelder dig Avis Preferred-loyalitetsprogrammet eller via din brug af én af ABG’s websteder eller mobilapps eller brug af vores produkter og tjenesteydelser.

Du bedes være opmærksom på, at under visse omstændigheder, og hvis du ikke giver os de personoplysninger, vi udbeder, vil vi ikke kunne tilvejebringe produkterne og tjenesteydelser iht. vores kontrakt med dig, eller vi kan eventuelt ikke overholde én af vores juridiske forpligtelser. Når du fx lejer et køretøj hos os, kræver vi oplysninger såsom dit navn, adresse, betalingsoplysninger og kørekortnummer. Hvis ikke du giver os disse oplysninger, kan vi ikke udleje et køretøj til dig. Hvis denne situation opstår, vil du blive gjort opmærksom på det, samt hvad konsekvenserne er for ikke at give os personoplysningerne.

Vi vil sommetider kombinere de personoplysninger, vi får af dig, med andre oplysninger, vi modtager fra andre kilder, så vi kan give dig en tilpasset og problemfri oplevelse. Disse oplysninger kan inkludere dit navn, kontaktoplysninger, rejseplan, reservationsanmodning og andre oplysninger, der er relevante for din reservation. Disse tredjeparter omfatter:

  • rejsebureauer eller tredjeparters reservationstjenester, som du bruger til at foretage din reservation
  • din arbejdsgiver eller forening, hvis du bruger en virksomheds-/foreningskonto
  • vores licenstagere og affilierede selskaber mhp. at oprette en Wizard-konto, eller hvis du foretager en reservation på ét af de kontorer, der betjenes af vores affilierede selskaber eller licenstagere, af udlejningstjenester på et andet kontor, der betjenes af os, og
  • politiet og andre retshåndhævende myndigheder, hvis du er involveret i en ulykke under din lejeperiode eller bliver udsat for tab, beskadigelse eller tyveri af køretøjet, eller hvis du tildeles fartbøder, parkeringsbøder eller andre trafikrelaterede bøder eller begår trafikforseelser i løbet af din lejeperiode.

Formålet, som vi bruger disse oplysninger til, er yderligere beskrevet i resten af denne databeskyttelseserklæring. Databeskyttelsesloven fastlægger flere grundprincipper, der giver tilladelse til, at Avis bruger dine personoplysninger til disse formål. Disse består af: (1) at du har givet os dit samtykke til at bruge dine personoplysninger til det pågældende formål (fx hvis du har givet os tilladelse til at sende elektronisk markedsføring til dig); (2) at det er nødvendigt for os at bruge de pågældende personoplysninger til at opfylde vores kontrakt vedrørende levering af produkter eller tjenesteydelser til dig (fx bruge dine oplysninger ifm. udlejning af køretøjer eller tilmelding til vores loyalitetsprogram ”Avis Preferred”); (3) at behandlingen er nødvendig for vores legitime interesser, under forudsætning af at vi har afvejet disse ift. dine rettigheder og interesser; og (4) hvis vi er forpligtet til at overholde en lovmæssig forpligtelse (fx besvare anmodninger om oplysninger fra en statslig eller retshåndhævende myndighed).

Disse legitime interesser består af: (a) at sikre effektiv administration og håndtering af din relation til os, herunder eventuelle udlejninger hos os; (b) at forstå, hvordan vores kunder bruger vores tjenesteydelser samt administrere vores køretøjsflåde; (c) at udarbejde research og analyse af, hvilke tjenesteydelser eller produkter vores kunder efterspørger, eller hvordan de ønsker, at vi forbedrer vores tjenesteydelser og produkter; (d) at få indsigt i, hvordan vores kunder bruger vores websteder og apps samt identificere eventuelle problemer ifm. brug af vores websteder og apps, og hvordan vi kan forbedre kundernes brugsoplevelse; (e) at fortælle vores kunder om de forskellige produkter og tjenesteydelser, vi kan tilbyde; (f) at forstå og besvare kundefeedback; (g) at tilpasse og personliggøre de kampagner og fordele, vi tilbyder vores kunder; (h) at forhindre, opdage eller undersøge uautoriseret brug af vores køretøjer og systemer samt sikre, at vi overholder lovgivningen og vores politikker; og (i) håndtere eventuelle tvister og ulykker samt opsøge juridisk eller professionel rådgivning.

Vi vil indsamle tekniske oplysninger om dine enheder, når du bruger vores websted og app, hvor det er tilladt. For at lære mere om indsamling af online data, se afsnittet Online data.

LEJE AF ET KØRETØJ

Når du foretager en reservation, lejer et køretøj eller tilmelder dig til et af vores programmer såsom et virksomhedsprogram eller vores loyalitetsprogram Avis Preferred, indsamler vi oplysninger for at levere vores fantastiske tjenesteydelser til dig (fx leje af et køretøj, herunder opfyldelse af køretøjets lejekontrakt som fastlagt i vores generelle udlejningsbetingelser, stedsspecifikke betingelser og lejeaftale, tilvejebringe eventuelle anmodede tilvalgsprodukter, modtage betaling, forhåndsgodkendelser og depositum samt tilbyde rabatter og tilbud eller andre fordele) og til vores legitime forretningsmæssige interesser (fx research og udvikling af nye produkter og tjenesteydelser, foretage svindel- og sikkerhedskontrol og udøve vores juridiske rettigheder). Oplysningerne, vi indsamler, omfatter:

  • navn
  • e-mailadresse (hvis du reserverer online eller ønsker at modtage online kvitteringer)
  • hjemmeadresse (til bekræftelse af kørekort og fakturering)
  • oplysninger om arbejdsgiver og virksomhedsadresse (hvis du er medlem af et virksomhedsprogram)
  • telefonnumre, hvor vi kan træffe dig
  • fødselsdato (til bekræftelse af kørekort og lovmæssige krav)
  • køn (til bekræftelse af kørekort)
  • betalingsoplysninger, såsom dine kredit- eller debetkortoplysninger (sikkerhedskode indsamles kun mhp. transaktioner – vi opbevarer den ikke)
  • skattenummer (hvis specielt anmodet)
  • oplysninger fra kørekort og/eller statsligt udstedt legitimation, herunder hvis du er ekstra chauffør for den pågældende udlejningsbil (til bekræftelse af kørekort og lovmæssige krav)
  • oplysninger fra andre typer legitimation såsom pas eller sygesikringskort, hvis dit kørekort ikke har foto eller ikke kan genkendes som værende dit og/eller dokumentation på adresse såsom forbrugsregning (sikkerhedsmæssige og svindelbekæmpende formål). Oplysningerne, vi indsamler og bibeholder, vil kun inkludere dit foto-id, hvis du informeres herom
  • særlige rabatkoder, medlemskabsnumre, foreningsnumre, belønningsprogrammer for virksomheder (hvis du anmoder om rabatter, særlige privilegier og pointprogrammer)
  • særlige anmodninger og præferencer, herunder:
    • dine præferencer for tilvalgsprodukter såsom kaskoforsikringer og andre typer forsikringsdækning
    • hvis der tilbydes leverings- eller afhentningstjeneste, adressen, hvor vi skal aflevere eller afhente køretøjet, samt eventuelle tilvalgsprodukter, som du anmoder om, og
  • andre oplysninger, der kan være nødvendige for at udleje et køretøj til dig og/eller levere tjenesteydelser til dig.

Nogle køretøjer er udstyret med et GPS-system eller lignende type sporingsenhed, der også kan indsamle oplysninger om køretøjet. For at lære mere om de data, vi indsamler, henvises du til afsnittet Køretøjsdata herunder.

Hvis du kommer ud for en ulykke eller lider eventuelt tab, tyveri eller skade på køretøjet under din udlejningsperiode eller udsættes for mekanisk fejlfunktion, vil vi indsamle oplysninger om sådanne hændelser, herunder din anmeldelse af hændelsen og eventuelle politi- eller tredjepartsrapporter, inklusive detaljer om involverede parter samt karakteren af eventuelle personskader og/eller beskadigelse af køretøjet og tilvalgsprodukter. Vi vil bruge disse oplysninger til at opfylde vores kontrakt med dig (fx køretøjets lejeaftale og/eller vilkårene for eventuelle tilvalgsprodukter såsom forsikring); til vores legitime forretningsinteresser (fx til at inddrive omkostninger for eventuelle tab af eller skader på køretøjet); til overholdelse af vores eventuelle lovmæssige forpligtelser (fx indberetning af påkrævet meddelelse om hændelsen til de relevante myndigheder); samt til at oprette, udøve eller forsvare juridiske krav opstået som følge af en sådan hændelse.

Under din udlejningsperiode vil vi indsamle oplysninger om, hvor og hvornår du lejede køretøjet, hvor og hvornår du afleverede køretøjet, forsikringspræferencer, brændstofforbrug, kilometertal, historik over ulykker og andre oplysninger vedrørende køretøjet og din brug deraf. Disse oplysninger er påkrævede for at kunne levere de tjenesteydelser, du har anmodet om iht. lejekontrakten, eller til vores legitime forretningsinteresser (fx føre tilsyn med brug af vores køretøjsflåde).

Ud over formålene angivet herover vil vi bruge disse oplysninger til at forstå vores kunder bedre og tilbyde dig relevante tilbud.

Vi vil også indsamle oplysninger om eventuelle fartbøder, parkeringsbøder, afgifter eller andre trafikrelaterede bøder, som du pådrager dig, eller eventuelle trafikforseelser, som du begår under din udlejningsperiode, og hvor disse gives til os af enhver retshåndhævende myndighed. Vi vil bruge disse oplysninger til at håndtere sådanne bøder eller forseelser iht. vilkårene i din lejeaftale for køretøjet, som du har indgået med os.

Hvis du informerer os om, at du har et handicap, der kræver et tilpasset køretøj eller anden chaufførassistance, vil vi bruge disse oplysninger til at levere den tjenesteydelse, du anmoder om, til dig, og hvis du har givet os dit udtrykkelige samtykke til, at vi bruger de pågældende oplysninger.

Når du ringer til os (fra enhver telefon), kan vi optage eller overvåge opkaldet mhp. kvalitetskontrol, uddannelsesmæssige eller lignende formål.

Hvis du køber et gavekort, vil vi indsamle navn og postadresse på gavemodtageren for at kunne levere din bestilling. Vi vil kun bruge disse oplysninger til det specifikke formål, som de blev fremsat til. Hvis du mener, at én af vores kontakter har givet os dine personoplysninger, og du ønsker at anmode om at få dem slettet fra vores database, bedes du kontaktevores kundeservice via kontaktoplysningerne angivet i afsnittet Dataansvarlige og kontaktoplysninger efter land herunder.

AVIS PREFERRED

Hvis du tilmelder dig vores loyalitetsprogram Avis Preferred, vil vi indsamle og bibeholde dit navn, kontaktoplysninger, oplysninger om kørekort og fødselsdato for at oprette en Avis Preferred-konto til dig iht. vilkårene og betingelserne for Avis Preferred-programmet.

Vi vil bruge disse oplysninger, sammen med oplysninger om dine tidligere og kommende udlejninger, til at gøre det muligt for dig at drage fordel af dit medlemskab af Avis Preferred-programmet, herunder Fast Track ved vores udlejningsskranker, mulighed for at bruge selvbetjeningselementer af udlejningen via vores app og tilbyde dig yderligere fordele, som du er berettiget til iht. programmet, såsom gratis opgraderinger og gratis udlejningsbiler.

Vi bruger også disse oplysninger til at tilpasse den kommunikation, vi eventuelt sender til dig, og/eller de kampagner, vi fra tid til anden tilbyder dig som medlem af Avis Preferred.

Vi vil også bruge disse oplysninger til vores interne analyse af, hvordan vores kunder bruger vores tjenesteydelser, samt forbedre, hvordan vi leverer vores tjenesteydelser.

FORSIKRINGSPRODUKTER

Hvis du har anmodet om eventuelle forsikringsprodukter, som vi tilbyder under din udlejningsperiode, såsom personlig ulykkesforsikring eller super personlig ulykkesforsikring, vil vi give dine personoplysninger til det forsikringsselskab, der yder forsikringstegning af det pågældende produkt, når du indgår i en kontrakt med dette forsikringsselskab vedrørende dette produkt. Du vil få oplyst navnet på forsikringsselskabet, når du anmoder om det relevante produkt.

I tilfælde af at du fremsætter et krav iht. ét af disse forsikringsprodukter, vil dine personoplysninger med relation til kravet blive givet til forsikringsselskabet og enhver udpeget sagsbehandler. Vi gør dette for at opfylde vilkårene i vores aftale med dig og for at oprette, udøve eller forsvare eventuelle tilknyttede juridiske krav.

Det pågældende forsikringsselskabs brug af dine personoplysninger vil være underlagt vilkårene i forsikringsselskabets databeskyttelseserklæring.

KØRETØJSDATA

Nogle af de køretøjer, som du kan leje hos ABG, er fremstillet og udstyret med indbyggede enheder, der kan tilsluttes til internettet (tilsluttet bil), hvilket gør det muligt for os at sende kommandoer til og modtage visse oplysninger fra køretøjet, herunder geolokaliseringsdata fra et GPS-system. Hvis du lejer et tilsluttet køretøj hos os, vil dine personoplysninger blive behandlet iht. denne erklæring og tillægget om databeskyttelse for tilsluttede biler, der er inkluderet i de generelle udlejningsbetingelser (eller sådanne andre erklæringer vedrørende tilsluttede biler, som vi kan udlevere til dig i fremtiden).

FOTO OG VIDEO

Hvis det er angivet vha. skilte på det relevante kontor, er ABG’s udlejningsstationer også udstyret med videoovervågningssystemer samt kameraer, der optager vores køretøjer, når de forlader/kører ind på vores parkeringspladser.

ONLINE DATA

Når du downloader, besøger eller bruger vores websteder og/eller apps, vil ABG automatisk indsamle tekniske oplysninger. Dette afsnit fortæller dig mere om hvilke tekniske oplysninger, vi indsamler, og hvorfor vi indsamler dem.

IP-adresser og andre oplysninger, der indsamles automatisk : Vi kan indsamle din IP-adresse, når du besøger vores websteder, for at hjælpe os med at diagnosticere problemer i vores primære computere, til systemadministration, til at rapportere samlede oplysninger til vores forretningspartnere og til at efterkontrollere brugen af vores websted. Vi tilknytter normalt ikke IP-adresser til personligt identificerbare oplysninger. Under udvalgte omstændigheder kan vi bruge IP-adresser til at hjælpe os med at identificere dig, hvis vi mener, det er nødvendigt for at håndhæve overholdelse af vilkårene og betingelserne for vores websted eller for at beskytte vores service, websted, brugere eller andre. Vi kan også indsamle din browsertype, internetudbyder (Internet Service Provider, ISP), henvisende/afsluttende sider, viste filer på vores websted (fx HTML-sider, grafik osv.), operativsystem, dato-/tidsstempel og/eller clickstream-data mhp. at analysere samlede tendenser og administrere webstedet.

Sessionsgengivelse : Når du besøger vores websted, vil vi undertiden også registrere oplysninger om din browsingsession på webstedet, herunder hvilke sider du besøgte, og eventuelle formularer, som du udfyldte. Vi gennemgår disse oplysninger for at identificere eventuelle tekniske problemer ifm. drift af vores websteder og for at forbedre vores websteders brugergrænseflade. Vi bruger en tredjepart til at hjælpe os med denne tjenesteydelse, og disse oplysninger vil blive overført til denne tredjepart til dette formål, men oplysningerne videregives ikke til nogen andre tredjeparter.

Cookies og lignende teknologier : Du henvises til vores cookie-politik på cookie-policy for detaljer vedrørende vores brug af cookies.

Mobilanalyse : Når du downloader og bruger vores Avis-, Budget-, Payless-, Maggiore Rent- og France Cars-biludlejningsapps, bruger vi mobilanalysesoftware til at øge vores indsigt i funktionaliteten af vores app på din mobilenhed. Vores analyse kan registrere, hvor ofte du bruger appen, hvordan du bruger appen, samlet brug, præstationsdata og hvor, du har downloadet appen fra. For at læse mere om hvordan vi bruger oplysninger til research, henvises du til afsnittet Analyse.

Mobil-GPS og push-beskeder : Hvis du via din brug af vores Avis-, Budget-, Payless-, Maggiore Rent- og France Cars-biludlejningsapps giver os tilladelse til det, kan vi indsamle placeringsmarkører vha. GPS-systemet på din enhed. Viden om din omtrentlige placering hjælper appen med at yde dig en bedre service, såsom at finde den nærmeste Avis-, Budget-, Payless-, Maggiore Rent- og France Cars-udlejningsstation i nærheden af dig. Dette hjælper os også med at sende push-beskeder eller anden kommunikation til dig baseret på din placering (fx særtilbud i nærheden) og med at tilvejebringe visse tjenesteydelser såsom ankomst- og returneringsmeddelelser, tilvejebringelse af information om køretøjets placering, tilgængelige opgraderinger osv. Vi vil kun dele disse oplysninger med vores kortlægningsudbyder mhp. at tilvejebringe vores tjenesteydelser for dig. For at sikre at du modtager korrekte beskeder, er det nødvendigt, at vi indsamler visse oplysninger om din enhed såsom operativsystem og bruger-id-oplysninger. Hvis du ikke længere ønsker at dele din placering eller modtage push-beskeder fra appen, kan du justere indstillingerne på din mobilenhed til at slukke for overførsel af geolokaliseringsdata eller slukke for overførsel af push-beskeder når som helst. Du skal blot huske på, at hvis du slukker for disse funktioner, vil du ikke modtage oplysninger tilpasset efter din placering eller stedsbaserede særtilbud.

ONLINE REKLAMER

ABG bruger tredjeparter til at levere online eller elektroniske reklamer på vores vegne. Disse tredjeparter bruger oplysninger om dine besøg på vores websteder og apps til at sende dig tilpassede reklamer, der kan være af interesse for dig. Disse oplysninger indsamles af ABG og vores tredjepartsreklamepartnere vha. cookies, scripts, pixel tags, etags, web beacons og andre lignende teknologier iht. vores cookie-politik.

MARKEDSFØRING

ABG kan dele personoplysninger med tredjeparter (som beskrevet i afsnittet Videregivelse af oplysninger) for at hjælpe os med vores markedsføring og kampagneprojekter, såsom administration af vores sociale mediesider, igangværende konkurrencer, sweepstakes og andre kampagner, eller til at sende markedsføringskommunikation.

Vi vil kun bruge dine personoplysninger til at sende markedsføring til dig, hvis du har givet os samtykke til at modtage markedsføring, eller vi på anden måde har tilladelser til at gøre dette iht. gældende lovgivning. Denne markedsføring vil enten blive sendt til dig elektronisk eller til din postadresse.

Ønsker du ikke at modtage kampagne- eller markedsføringsmæssige breve, e-mails og tekstbeskeder fra ABG og vores partnere? Ikke noget problem! Du kan annullere dit samtykke til direkte markedsføring eller meddele os, at du ikke ønsker af modtage denne type markedsføring når som helst. Se afsnittet Dine valgmuligheder for at se hvordan.

ANALYSE

Vi bruger analysesoftware, såsom Adobe Analytics, Google Analytics og andre, til at hjælpe os med at forstå funktionaliteten af vores software på vores websteder og apps på din enhed. Disse softwareværktøjer registrerer tekniske oplysninger, herunder om din enhed, sammen med brugsoplysninger såsom hvor ofte, du bruger vores websted eller app, hvilke funktioner du bruger eller ikke bruger på webstedet eller i appen, eller hvilke sider du besøger på webstedet, samlet brug, præstationsdata, hvor appen downloades fra og oplysninger om dit besøg på webstedet, herunder detaljer om visse URL-clickstreams til, gennem og fra vores websted. Yderligere oplysninger om disse værktøjer er angivet i vores cookie-politik.

Ønsker du at lære mere om, hvad der sker, når du besøger vores websteder eller bruger vores apps? Lær mere under afsnittet Online data.

BØRN

ABG’s websteder, apps og tjenesteydelser er ikke beregnet til børn under 16 år. Dette omfatter eventuelle links til andre websteder, som vi viser for din bekvemmelighed. Vi indsamler ikke forsætligt personoplysninger om børn af nogen grund. Hvis du mener, at ABG har modtaget personoplysninger om dit barn eller anden mindreårig, bedes du kontakte vores databeskyttelseslederpå adressen angivet i afsnittet Dataansvarlige og kontaktoplysninger efter land.

VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

ABG kan bruge og videregive dine personoplysninger og køretøjsdata til affilierede selskaber og ikke-affilierede selskaber på følgende måde:

Tredjepartsmodtager

Formål med videregivelse

Juridisk basis for behandling

Uafhængige licenstagere/franchisetagere og netværksudbydere mhp. at udføre vores kontrakt med dig og forstå, hvordan du bruger vores tjenesteydelser, samt forbedre vores forretning

  • At foretage og bekræfte din lejereservation
  • At tilvejebringe vores belønningsprogrammer og opdatere partnerpoint og belønninger
  • At oprette forbindelse til din virksomheds- og handelskonti
  • At understøtte navigationshjælp og rejseplanlægning
  • At tilvejebringe kundehjælp
  • At bilægge afgifts-, trafik- eller parkeringsforseelser
  • At behandle eventuelle krav ifm. ulykker og/eller personskader
  • At tilvejebringe Roadside Assistance-tjenesteydelser
  • At beskytte eller forsvare vores, vores medarbejderes, kunders eller andres rettigheder eller velbefindende
  • At bekræfte sikre chaufførkriterier for kvalificerede chauffører.
  • Udførsel af en kontrakt
  • Legitime interesser
  • Lovmæssige forpligtelser, eller
  • Samtykke.

Rejsebureauer mhp. at udføre vores kontrakt med dig, når du bruger et rejsebureau, og til at forstå, hvordan du bruger vores tjenesteydelser, samt forbedre vores forretning

  • At foretage og bekræfte din lejereservation
  • At behandle betalinger og refunderinger
  • At understøtte navigationshjælp og rejseplanlægning
  • At tilvejebringe kundehjælp
  • At tilvejebringe Roadside Assistance-tjenesteydelser
  • At beskytte eller forsvare vores, vores medarbejderes, kunders eller andres rettigheder eller velbefindende.
  • Udførsel af en kontrakt, eller
  • Legitime interesser.

Din arbejdsgiver eller organisation mhp. at yde fordele ved et virksomheds- eller foreningsprogram til dig og forstå, hvordan du bruger vores tjenesteydelser, samt forbedre vores forretning

  • At bekræfte kørekort og anden statslig legitimation.
  • At bekræfte berettigelse til at bruge designerede konto- og rabatkoder
  • At tilslutte til din virksomheds- og handelskonto.
  • Udførsel af en kontrakt, eller
  • Legitime interesser.

Mæglere mhp. at udføre vores kontrakt med dig, når du reserverer en udlejningsbil via deres tjenesteydelse, og til at beskytte vores forretning mod svindel og værdiløse fordringer

  • At foretage og bekræfte din lejereservation
  • At behandle betalinger og refunderinger
  • At tilvejebringe kundehjælp
  • At håndtere inddrivning af gæld
  • Svigskontrol.
  • Legitime interesser.

Reservationsmaskiner mhp. at udføre vores kontrakt med dig, når du bruger en reservationsmaskine, og til at forstå, hvordan, du bruger vores tjenesteydelser samt forbedre vores forretning

  • At foretage og bekræfte din udlejningsreservation.
  • At bekræfte berettigelse til at bruge designerede konto- og rabatkoder
  • At behandle betalinger og refunderinger
  • At beskytte eller forsvare vores, vores medarbejderes, kunders eller andres rettigheder eller velbefindende.
  • Udførsel af en kontrakt, eller
  • Legitime interesser.

Kreditkortudsteder mhp. at modtage betalinger fra dig

  • At behandle betalinger og refunderinger
  • Svigskontrol
  • At håndtere inddrivning af gæld.
  • Udførsel af en kontrakt, eller
  • Legitime interesser.

Virksomhedskontoadministratorer mhp. at give dig fordelene ved et virksomheds- eller foreningsprogram og forstå, hvordan du bruger vores tjenesteydelser, samt forbedre vores forretning

Hvis du lejer vha. et virksomhedsmedlemskab eller lignende virksomhedskonto, kan vi dele personoplysninger med organisationen, der administrerer kontoen, til deres egne formål. Vi anbefaler, at du gennemgår deres databeskyttelsespolitik for at lære mere om deres databeskyttelsespraksisser.

  • Udførsel af en kontrakt, eller
  • Legitime interesser.

Markedsføringsbureau mhp. at yde dig fordelene ved et virksomheds- eller foreningsprogram og forstå, hvordan du bruger vores tjenesteydelser, samt forbedre vores forretning

  • At tilvejebringe vores belønningsprogrammer og opdatere partnerpoint og belønninger
  • At beskytte eller forsvare vores, vores medarbejderes, kunders eller andres rettigheder eller velbefindende.
  • Udførsel af en kontrakt, eller
  • Legitime interesser.

It-tjenesteudbydere, herunder udbydere af it-platforme og webstedanalysetjenester, mhp. at udføre vores kontrakt med dig og forstå, hvordan du bruger vores tjenesteydelser, samt forbedre vores forretning

  • At understøtte vores it-systemer og infrastruktur
  • At tilvejebringe vedligeholdelsestjenester for vores it-systemer og infrastruktur
  • Levering af datahosting og andre databehandlingstjenester
  • At tilvejebringe analysetjenester med relation til din brug af vores websted mhp. at identificere eventuelle tekniske eller grænseflademæssige problemer og/eller forbedringer ifm. webstedet.
  • Legitime interesser.

Statslige, lovmæssige og retshåndhævende myndigheder mhp. at overholde vores juridiske forpligtelser

  • At verificere dit kørekort og sikre, at du overholder vores kriterier for sikker chauffør
  • Som anmodet af disse myndigheder, hvis videregivelse er påkrævet eller tilladt iht. lovgivningen
  • At handle ifm. ulovlige aktiviteter, trafikforseelser eller krænkelser af servicevilkårene
  • Hvis vi i god tro mener, at der forekommer en nødsituation, der udgør en risiko for din eller andre personers sikkerhed, og
  • Som ellers påkrævet eller tilladt iht. lovgivningen.
  • Lovmæssige krav, eller
  • Legitime interesser.

Forsikringsselskaber og sagsbehandlere for eventuelle forsikringsprodukter, som du køber ifm. din biludlejning

  • At tilvejebringe og yde service til forsikringsprodukterne, som du har anmodet om
  • At administrere krav, der kan fremsættes iht. den relevante forsikringspolice.
  • Udførsel af en kontrakt, eller
  • Legitime interesser.

 

Vi kan også overføre eller tildele dine personoplysninger til tredjeparter som følge af eller ifm. salg, sammenlægning, konsolidering, styringsændring, overførsel af aktiver, konkurs, omorganisering eller selskabsopløsning. Eller hvis vi er involveret i forsvar af et retskrav kan oplysninger om dig, der er relevante ifm. et sådant krav, blive videregivet til tredjeparter som følge af eller ifm. tilknyttede retssager.

 

Vi kan iht. afsnittet Markedsføring dele dine oplysninger med virksomheds- og kampagnepartnere (hvis du har givet dit samtykke til en sådan videregivelse af oplysninger) mhp. at sende dig information om produkter og tjenesteydelser, som du eventuelt kan lide. Hvis du ikke længere ønsker at modtage sådanne kampagne- og markedsføringsmeddelelser, bedes du læse afsnittet Dine valg for information om, hvordan du afmelder dette.

DINE VALG

Hvis du ønsker at afmelde modtagelse af kampagne- og markedsføringsmeddelelser, -tekstmeddelelser, -post og andre typer kommunikationer fra ABG eller vores kampagnepartnere, som du eventuelt modtager iht. afsnittet Markedsføring, kan du bruge én af følgende metoder:

  • Log ind på din konto, og opdater din profil.
  • Klik på knappen "afmeld" nederst i en e-mail fra os.
  • Se afsnittet Dataansvarlige og kontaktoplysninger efter land for oplysninger om, hvordan du sender en e-mail til den kundeservicerepræsentant, der er relevant for dig.

For at afmelde modtagelse af kampagnemæssige tekstmeddelelser:

  • For vores Avis-kunder, send en SMS med ordet "STOP" til 48400,
  • For vores Budget-kunder, send en SMS med ordet "STOP" til 36300, og
  • For vores Maggiore Rent-kunder, send en SMS med ordet "STOP" til 48400.

Hvis du afmelder modtagelse af kampagne- og markedsføringsmeddelelser, kan vi fortsat kontakte dig vedrørende vores forretningsforhold til dig om fx kontostatus og aktivitetsopdateringer, undersøgelsesanmodninger om produkter og tjenesteydelser, vi har leveret til dig, som opfølgning på din biludlejning hos os, reservationsbekræftelser eller besvarelse af dine anmodninger eller klager og lignende kommunikation.

Ønsker du at lukke din konto, holde op med at handle med ABG eller på anden måde afmelde ABG’s indsamling, brug og videregivelse af dine personoplysninger? Vi vil være kede af at sige farvel til dig. Du bedeskontakte vores kundeservicerepræsentanter iht. afsnittet Dataansvarlige og kontaktoplysninger efter land.

Du henvises også til oplysninger om dine rettigheder som angivet i afsnittet Dine databeskyttelsesmæssige rettigheder.

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Sikkerheden af dine personoplysninger er vigtig for os. Vi træffer rimelige forholdsregler mhp. at sikre, at dine oplysninger beskyttes mod uautoriseret brug, adgang, videregivelse, ændring, destruering eller tab. Til finans- eller betalingsoplysninger anvender vi firewalls og TLS-kryptering. Vi tager sikkerhed meget alvorligt, men da intet system er 100 % sikkert, kan vi ikke fuldstændigt garantere beskyttelsen af dine personoplysninger, mere end nogen anden organisation kan.

Vi beder aldrig om finans- eller betalingsoplysninger, såsom dit kreditkortnummer, adgangskode, kontonummer eller PIN-kode, i en e-mail, tekstbesked eller anden kommunikation, som vi sender til dig. Du bedes altid tjekke, at alle websteder, hvorpå du bliver bedt om finans- eller betalingsoplysninger ifm. vores biludlejninger eller tjenesteydelser, administreres af ABG eller dennes affilierede selskaber. Hvis du modtager en mistænkelig anmodning, skal du ikke udlevere dine oplysninger men anmelde det ved at kontakte én af vores kundeservicerepræsentanter som angivet i afsnittet Dataansvarlige og kontaktoplysninger efter land.

Du er ansvarlig for at holde din kontoadgangskode, medlemskabsnumre og PIN-koder sikre og beskyttede. Du må ikke dele dem med nogen. Hvis der forekommer uautoriseret brug eller eventuelle andre sikkerhedsmæssige krænkelser ifm. dine oplysninger, skal du underrette os snarest muligt via kontaktoplysningerne på vores kundeservice herunder.

BIBEHOLDELSE AF OPLYSNINGER

ABG opbevarer kun dine personoplysninger så længe, som det med rimelighed er nødvendigt eller påkrævet ved lov. Hvor længe, vi opbevarer dem, afhænger i høj grad af typen af oplysninger og deres formål.

De kriterier, som vi bruger til at fastlægge bibeholdelsesperioden for visse datakategorier, er følgende:

  • hvor længe du er medlem af Avis Preferred eller ethvert andet loyalitetsprogram, som vi administrerer, eller er medlem af et virksomhedsprogram
  • hvor ofte du lejer hos os, eller hvornår din seneste udlejning forekom
  • hvorvidt der er kontrakt- eller lovmæssige forpligtelser, der kræver, at vi bibeholder oplysningerne i en periode
  • hvorvidt der er eventuelle igangværende retskrav med relation til biludlejninger, som du har foretaget hos os, eller som på anden måde er relateret til dit forhold til os
  • hvorvidt der foreligger gældende lovgivning, vedtægter eller bestemmelser, der tillader en specifik bibeholdelsesperiode
  • hvorvidt personoplysningerne anses for at tilhøre en særlig kategori af personoplysninger, der i så fald er underlagt en generelt kortere bibeholdelsesperiode, og
  • hvad forventningen til bibeholdelse var på det tidspunkt, personoplysningerne blev fremsat til os.

INTERNATIONALE OVERFØRSLER

Lejemål

Da vi tilbyder mulighed for at leje køretøjer og drage nytte af vores tjenesteydelser mange steder over hele verden, vil vi overføre dine personoplysninger til vores affilierede selskaber og rejsebureauer på disse steder mhp. at imødekomme din udlejningsmæssige anmodning og/eller indgå i en lejeaftale. Det nøjagtige sted, hvor dine oplysninger overføres til, afhænger af udlejningsstationen, du lejer din bil fra. Du kan se en liste over disse udlejningsstationer på vores websted på https://www.avis.co.uk/drive-avis/car-hire-locations.

Mange af de lande, hvortil dine personoplysninger kan blive overført ifm. disse formål, og som ligger uden for EU, er ikke dækket af en hensigtsmæssig bestemmelse udstedt af EU-kommissionen vedrørende beskyttelse af personoplysninger i det pågældende land. Oplysninger om disse specifikke lande kan ses her: https://ec.europa.eu/info/law/law-topic/data-protection/data-transfers-outside-eu/adequacy-protection-personal-data-non-eu-countries_en

Disse overførsler foretages, enten fordi de er nødvendige for at udføre en kontrakt, som du har indgået, eller ifm. foranstaltninger truffet forud for kontraktindgåelse. Alternativt sikres passende databeskyttelse vha. standardklausuler om databeskyttelse, som vi har indgået aftale om med den pågældende modtager. Du kan anmode om at få udleveret en kopi af disse standardklausuler om databeskyttelse ved henvendelse til voresdatabeskyttelsesleder på adressen angivet i afsnittet Dataansvarlige og kontaktoplysninger.

Forretningsaktiviteter

Derudover kan de oplysninger, vi indsamler fra dig, overføres til og lagres af it-leverandører, der handler på vores vegne. Disse omfatter i særdeleshed vores hostingudbyder af reservationstjenesten, der er placeret i USA. Vi overfører også oplysninger til en række udbydere af forretningsfunktioner – såsom CRM- og markedsføringsfunktioner – samt udbydere af markedsføringstjenester. Disse udbydere har primært placering i USA.

USA er ikke dækket af en bestemmelse udstedt af EU-kommissionen vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Passende databeskyttelse sikres i stedet vha. standardklausuler om databeskyttelse, som vi har indgået aftale om med den pågældende tredjepart. Du kan anmode om at få udleveret en kopi vedhenvendelse til vores databeskyttelsesleder på adressen angivet i afsnittet Dataansvarlige og kontaktoplysninger.

Som følge af den globale karakter af vores forretning kan vi også overføre oplysninger inden for Avis Budget Group, Inc.’s virksomhedskoncern, idet koncernen anvender delte it-funktioner for visse aktiviteter. Overførsler inden for EU ifm. disse formål udføres primært til USA, selvom overførsler også kan foretages til andre lande. USA og mange andre lande uden for EU er ikke dækket af en hensigtsmæssig bestemmelse udstedt af EU-kommissionen vedrørende beskyttelse af personoplysninger i det pågældende land. Passende databeskyttelse sikres i stedet vha. standardklausuler om databeskyttelse, som vi har indgået aftale om med den pågældende modtager. Du kan anmode om at få udleveret en kopi ved henvendelse til vores databeskyttelsesleder påadressen angivet i afsnittet Dataansvarlige og kontaktoplysninger.

DINE RETTIGHEDER IFM. DATABESKYTTELSE

Du kan – iht. gældende databeskyttelseslovgivning – have følgende rettigheder, når det gælder vores håndtering af dine personoplysninger:

  • Ret til indsigt – du kan have ret til at anmode om en kopi af de personoplysninger, vi opbevarer om dig, og anmode om understøttende materiale, der beskriver, hvordan personoplysningerne bruges.
     
  • Ret til korrektion – du kan have ret til at anmode om, at vi korrigerer unøjagtige personoplysninger om dig..
     
  • Ret til sletning – du kan have ret til at anmode om, at vi sletter personoplysninger om dig..
     
  • Ret til behandlingsbegrænsning – i visse situationer kan du have ret til at anmode om, at vi ikke bruger de personoplysninger, du har fremsat (fx hvis du mener, de er unøjagtige)..
     
  • Ret til dataportabilitet – du kan have ret til at modtage visse af dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt overføre sådanne oplysninger til en anden dataansvarlig..
     
  • Ret til at annullere samtykke – hvis vi behandler dine personoplysninger baseret på samtykke (herunder samtykke til direkte markedsføring), har du ret til at annullere dit samtykke når som helst. Dog gælder, at dette ikke vil påvirke lovligheden af behandlingen baseret på samtykke inden annullering deraf. Derudover kan vi på trods af en annullering fortsat bruge dine personoplysninger som tilladt eller påkrævet af lovgivningen..
     

Ret til at afvise : Derudover kan du afvise behandling, hvis vi behandler dine personoplysninger baseret på en legitim interesse (eller dem tilhørende en tredjepart). Dog gælder, at vi kan være berettigede til at fortsætte behandling af dine oplysninger baseret på vores legitime interesser, eller hvis det er relevant ifm. retskrav. Du kan også have ret til at afvise, hvis vi behandler dine personoplysninger ifm. direkte markedsføringsformål.

[Derudover, hvis det specifikt er fastlagt iht. din lokale lovgivning, vil du have ret til at definere post mortem-retningslinjer – hvilket betyder, at du kan definere retningslinjer for opbevaring, sletning og videregivelse af dine personoplysninger efter din død.]

Du bedes kontakte vores databeskyttelsesleder på adressen angivet i afsnittet Dataansvarlige og kontaktoplysninger efter land, hvis du ønsker at udøve enhver af disse rettigheder, eller hvis du har bekymringer om, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Du er også berettiget til at indsende en klage til tilsynsmyndighederne, hvis du føler, at vi behandler dine personoplysninger på en måde, der strider imod gældende lovgivning.

DATAANSVARLIGE OG KONTAKTOPLYSNINGER EFTER LAND

Hvis du foretager en biludlejning eller besøger en lokal landeversion af vores websted eller mobilwebsted i følgende lande, er den relevante dataansvarlige angivet i tabellen herunder.

Du kan også kontakte vores databeskyttelsesleder ifm. eventuelle problemer eller spørgsmål, du har til vores behandling af dine personoplysninger. Disse udpegede medarbejdere fungerer som databeskyttelsesledere ifm. alle de dataansvarlige angivet herunder og kan kontaktes på:

E-mail: dpo@abg.com

Postadresse: Data Privacy Officer, Avis Budget House, Park Road, Bracknell, Berkshire, RG12 2EW, Storbritannien

Telefon: +44 (0)1344 426644

Land

Dataansvarlig

Kontaktoplysninger

Storbritannien

Avis Budget UK Limited

Avis Budget House, Park Road, Bracknell, Berkshire, United Kingdom, RG12 2EW

Storbritannien

ACL Hire Limited

Avis Budget House, Park Road, Bracknell, Berkshire, United Kingdom, RG12 2EW

Storbritannien

Avis Budget EMEA Limited

Avis Budget House, Park Road, Bracknell, Berkshire, United Kingdom, RG12 2EW

Storbritannien

Avis Budget Services Limited

Avis Budget House, Park Road, Bracknell, Berkshire, United Kingdom, RG12 2EW

Storbritannien

Avis Europe Risk Management Limited

Avis Budget House, Park Road, Bracknell, Berkshire, United Kingdom, RG12 2EW

Storbritannien

Zodiac Europe Limited

Avis Budget House, Park Road, Bracknell, Berkshire, United Kingdom, RG12 2EW

Sverige

Sweden Rent A Car AB

P.O. Box 6050, 171 06, Solna, Sweden

Danmark

Avis Budget Denmark A/S

Roskildevej 14, DK-2620 Albertslund, Denmark

Norge

RAC Norway AS

Drengsrudbekken 12, Oslo, Asker, 1383, Norway

Italien

Avis Budget Italia SpA

Viale Carmelo Bene n° 70, 00139 Roma

Italien

Bell’Aria S.p.A

Viale Carmelo Bene n° 70, 00139 Roma

Italien

Zodiac Italy Spa

Viale Carmelo Bene n° 70, 00139 Roma

Portugal

Sovial – Sociedade de Viaturas de Aluguer, Lda.

Rua Professor Fernando da Fonseca, Edifício Visconde Alvalade, 6º piso, 1600-616 Lisboa, Portugal

Portugal

Sovialma – Sociedade de Viaturas de Aluguer, Lda.

Rua Professor Fernando da Fonseca, Edifício Visconde Alvalade, 6º piso, 1600-616 Lisboa, Portugal

Frankrig

Avis Location de Voitures

1, rue du Général Leclerc, 92800 Puteaux

Frankrig

Milton Location de Voitures

1, rue du Général Leclerc, 92800 Puteaux

Frankrig

AAA France Cars

10 rue de Luyot, 59 113 Secli

Belgien

Avis Belgium

Kouterveldstraat 14, 1831 Diegem

Luxembourg

Avis Location de Voitures SARL

Aeroport de Findel, L-1110 Findel

Holland

Avis Budget Autoverhuur

Louis Armstrongweg 4, 1311 RK Almere

Ungarn

Avis Budget Group Business Support Centre Kft

Kassak Lajos u. 19-25, 1134 Budapest, Hungary

Spanien

Avis Budget Group Contact Centre EMEA SA

World Trade Centre, Edificio Norte 5a Planta, Moll de Barcelona s/n, 08039 Barcelona, Spain

Spanien

Avis Alquile Un Coche S.A.

Avenida de Manoteras, nº 32, Edificio C, 28050 Madrid, Spain

Tyskland

Avis Autovermietung Gesellschaft mbH

Laaer Berg Strasse 43, 1100 Vienna, Austria

Tyskland

Avis Autovermietung Gesellschaft GmbH & Co.KG

Zimmersmuehlenweg 21, 61437 Oberursel/Ts., Germany

Schweiz

Avis Budget Autovemietung AG

Hofwsenstrasse 36, 8153 Rumlang, Switzerland

Schweiz

Garep AG

Hofwsenstrasse 36, 8153 Rumlang, Switzerland

Polen

Jupol-Car Sp. Z.o.o.

Lopuszanska 12A, 02-220, Warsaw, Poland

Østrig

Avis Autovermietung Gesellschaft mbH

Laaer Berg Straße 43, 1100 Vienna, Austria

Tjekkiet

Avis Autovermietung GmbH

Organizacni slozka, Klimentska 46, Praha 1, 110 02, Ceská republika

 

UAFHÆNGIGE KONTORER

 

Vidste du, at mange Avis-, Budget-, Payless-, Maggiore Rent- og France Cars-kontorer er uafhængigt ejede og administrerede? Hvert af disse kontorer indsamler, bruger og videregiver personoplysninger til deres egne formål. ABG kontrollerer ikke de uafhængige licenstageres eller franchisetageres brug af disse personoplysninger. Du bedes anmode om at gennemgå databeskyttelseserklæringen for det pågældende kontor.

Når du interagerer med et uafhængigt kontor, er licenstageren eller franchisetageren ansvarlig for at indsamle og behandle betaling, og denne kan administrere sine egne e-mailkampagner og andre typer markedsføring kommunikeret til dig. ABG er ikke ansvarlig for, at de uafhængige kontorer overholder databeskyttelseslovgivningerne. Dog gælder, at hvis du mener, at et uafhængigt kontor overtræder databeskyttelseslovgivningen, kan du indberette dette til ABG’s databeskyttelsesleder på dpo@abg.com.

PRIMÆRE KONTAKTOPLYSNINGER

Ønsker du at henvende dig til os? Se listen herunder for at finde den bedste måde at kontakte os på. Når du kontakter os, kan vi træffe foranstaltninger mhp. at identificere dig af sikkerhedsmæssige formål.

Jeg ønsker at ... Sådan kontakter du os
  • kontakte Avis- og Budget-kundeservice

Du henvises til webstedet for dit land vedrørende kontaktoplysninger.

  • kontakte Maggiore Rent-kundeservice

TELEFONNUMMER +39 06 22​456014

E-MAILADRESSE reclami@maggiore.it

ADRESSE Viale Carmelo Bene, 70 - 00139 Roma

ÅBNINGSTID Mandag-fredag 9.00-13.00.